Hvem er vi?

Profilbillede af Berit Torm
Berit Torm
Profilbillede af Flemming Oppfeldt
Flemming
Oppfeldt
Profilbillede af Susan Engstrøm
Susan Engstrøm
Profilbillede af Johanna Tække
Johanna Tække
Profilbillede af Eva Onsberg
Eva Onsberg
Berit Torm
Flemming
Oppfeldt
Susan Engstrøm
Johanna Tække
Eva Onsberg

Vi tager demokratiet alvorligt

Brugerbestyrelser er ikke til pynt. Byrådet skal lægge de overordnede rammer f.eks. åbningstider og normeringer, men det skal have den konsekvens, at brugerne i de lokale bestyrelser bestemmer profil og hverdag, hvad enten det er i foreningslivet, skolerne, børnehaver, fritidshjem og aktivitetscentre.

Mere tid til de ældre

Hjemmehjælpen er fortravlet og dårligt organiseret. Der er alt for lidt hjemmehjælp til de ældre. For mange, der har behov, bliver spist af med kun 15 minutter hver 14. dag. Vi siger: lad os bruge mere tid på hjemmehjælpen og hjemmeplejen. Lad os få service på plejehjemmene i topklasse. Og lad os understøtte de frivillige endnu mere.

Slut med kloakvand i søerne

Når der kommer et skybrud så svømmer vores søer over i kloakvand. Det skal stoppes nu.

Her løber kloakvand ud i Farum Sø

Efterårets regnskyl har lukket atter millioner af liter urenset spildevand ud i Furesø, Søndersø og her fra Farum Sø. Det skyldes overløbene. Videoen viser, hvordan regnvandet blandes med det mest ulækre og forurenede kloakvand som samles op ved bassinet i Fredtofteparken og ledes direkte ud i Farum Sø! Furesø Kommune har i årevis accepteret dette, og har ingen planer for at stoppe overløbene i den nærmeste fremtid. Furesørødderne forlanger en løsning som skal give rent vand i søerne her og nu.

Bevar Furesø som en landlig kommune

Når folk vælger at bo i Furesø, så hænger det i høj grad sammen med, at vi er en grøn kommune, med skove, marker, moser, enge og fantastiske søområder. Vi skal ikke bygge de sidste landområder til. Borgerne skal have uhindret adgang til naturen uden hegn og bomme.

Mere tid til
børnefamilierne

Det skal være muligt for familierne at få passet deres børn, også for dem med en lang arbejdsdag og transport. Afskaf lukketimen. Furesørødderne er garant for at den aldrig bliver indført igen.

Et ungeliv

Vi burde have plads til bare en videregående uddannelse. Vi foreslår, at der gives plads til en bioscience-uddannelse i Furesø. Det vil også give basis for mere ungeliv i vor kommune med cafeer og musiksteder.

Trivslen i skolerne skal være i top

Vores skoler er fantastiske. Men vi skal videre. God læring forudsætter at eleverne og lærerne trives. Vi vil sætte bevillinger af til at skolerne kan øge trivslen, få bedre kammeratskab, mindre mobning og mindre fravær


Plads til alle –
en åben kommune

Furesø rummer mange forskellige nationaliteter og sprog. Dem skal vi tage godt imod, introducere til det danske samfund. Vi skal kræve, at man arbejder og bidrager til samfundet. Vi skal rumme dem der er anderledes, hvad enten de har andre religiøse eller kulturelle traditioner. De har krav på at blive behandlet som 1. klasses indbyggere og ikke 2. rangsborgere.

Støjværn nu!

Hillerød-motorvejen bliver voldsomt udvidet om nogle år. Men allerede i dag er trafikken fordoblet i forhold til, da den blev bygget. Det er støjværnet ikke! Derfor kræver vi, at hastigheden på strækningen, hvor motorvejen skærer sig gennem de beboede områder i Furesø, sættes ned til 80 km/t. Her og nu fra år 2026.Dermed vil støjen med et slag dæmpes væsentligt, indtil staten opsætter nye støjværn. Der skal sættes en pulje af til støjværn på de kommunale veje.

Vi skal gøre mere for CO-2 målet

Furesø skal i førertrøjen for at sikre sig mere klimaeffekt af de vedvarende energikilder. Det kan ske ved, at der investeres mere i centrale varmepumper og at det gøres mere tilgængeligt for borgerne at integrere solceller i byggeriet. Det er fuldkommen pip at forbyde brændeovne fra før 2008. Lokalt biobrændsel er en bæredygtig løsning. Det er ABC i klimapolitikkens lærebog. Vi forlanger en lang udfasning af brændeovne fra før 2008.

Lad robotterne sortere vort affald

Furesø bør gå forrest i kampen for at få en bedre affaldssortering. Det er håbløst gammeldags, at borgerne skal sortere i 7 forskellige fragmenter. Lad robotterne overtage jobbet. Derfor fremover kun en spand.

Her skal pengene komme fra

Hvis Furesø kommune blev administreret lige så effektivt som de bedste kommuner i Danmark, så ville vi kunne finde 60 millioner kr. årligt som kan gå til ældre, børn, skolerne og afdrag på gæld.